Kredsinformation

 

Information om ...
Kontoret

Bykort
Kontingentsatser
Vedtægter
Principper for god sagsbehandling

 

Kontoret

Vends Herreds Lærerkreds
Algade 38 st.
5500 Middelfart
Tlf. 64 41 48 18
Fax. 64 41 46 39
087@dlf.org

 
Kontortider:
Mandag 

9.00

- 15.00
Tirsdag 

9.00

- 15.00
Onsdag  11.00 - 15.00
Torsdag  9.00 - 15.00
Fredag  

9.00

- 12.00

 

Bykort

Kontingentsatser pr. måned

 
 Fra d. 1/8-13 er satserne følgende:

Almindelige medlemmer  
-Ej lockoutet kr. 669,00
-Lockoutet kr. 249,00
Pensionister kr. 106,00
Særlige medlemmer kr. 125,00

 

Vedtægter for kreds 87

Middelfart den 6. marts 2014

 

Vedtægter for kreds 87

 

 

 § 1.

Kredsens navn er Vends Herreds Lærerkreds. Den udgør kreds 87 af Danmarks Lærerforening. Kredsen dækker Middelfart kommune.

 

 

§ 2.

Kredsens formål er inden for kredsens område, at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser samt at styrke sammenholdet mellem medlemmerne. Som en del af kredsen råder Vends Herreds Lærerkreds over en særlig fond, hvis vedtægter findes som bilag til disse vedtægter for Vends Her-reds Lærerkreds.

 

§ 3.

Som medlem skal optages enhver, som ifølge Danmarks Lærerforenings vedtægter §§ 3 og 10 har ret til at være almindeligt eller særligt medlem af kredsen. Medlemmer af Skolelederne (kreds 182) er ikke medlemmer af kredsen

Kun almindelige medlemmer er valgbare og har stemmeret. Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesformular gennem tillidsrepræsentanten eller direkte til kreds-kassereren eller foreningens kontor.

Enhver indmeldelse modtages under forbehold af hovedstyrelsens godkendelse.

Udmeldelse sker skriftligt til kredskassereren eller foreningens kontor med mindst en måneds varsel til 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober.

Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingenter og gebyrer senest 1 måned efter påkravets af-sendelse, slettes som medlem af foreningen efter en sletteprocedure, som fastsættes af hovedstyrelsen. Sådanne medlemmer kan kun genoptages, efter at restancen mv. er betalt, eller der er aftalt en afdragsordning.

Udgifter i forbindelse med påkravet betales af medlemmet.

 

 § 4.

Kontingent til kredsen for perioden 01.04. til 31.03. fastsættes på den ordinære generalforsamling på grund-lag af et af styrelsen udarbejdet budget.

Styrelsen er berettiget til at lade kontingentopkrævningen foregå ved den lønudbetalende myndigheds bi-stand ved indeholdelse af 1/12 af årskontingentet i hver måneds lønudbetaling, forudsat det enkelte medlem ikke modsætter sig dette.

Regnskabsåret – og budgetåret er kalenderåret.

Det enkelte medlem af kredsen hæfter over for Vends Herreds Lærerkreds’s forpligtelser alene med sit ind-betalte og sit forfaldne kontingent til kredsen.

Stk.1

Kontingent til kredsen for perioden 01.08.2013 til 31.07.2017 er nedsat med 200 kr. i forhold til det af generalforsamlingen i Vends Herreds Lærerkreds den 7. marts 2013 fastsatte beløb.

M Kredskontingentet kan i perioden 01.08.2013 til 31.07.2017 kun fremskrives med løn- og prisfremskrivningen.

       

     § 5.   

Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i årets første kvartal. Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske med mindst 3 ugers varsel ved opslag på skolerne, på www.vends.dk og på www.folkeskolen.dk. Ved indkaldelse angives foreløbig dagsorden og frist for indsendelse af punk-ter til endelig dagsorden.

Forslag, der ønskes sat på dagsordenen, skal foreligge skriftligt hos kredsformanden senest 10 dage før ge-neralforsamlingens afholdelse. Endelig dagsorden, forslag til budget og kontingent samt det reviderede regnskab, bekendtgøres senest 5 dage før generalforsamlingen ved opslag på skolerne eller i kredsbladet.

Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om sager, der er optaget på dagsordenen. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovlig indkaldt. Beslutningen træffes ved almindeligt flertal, jfr. dog § 13.

Skriftlig afstemning foretages, når mindst 2 medlemmer begærer det.

Ved personvalg foretages altid skriftlig afstemning, hvis der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges.

Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt eller brev.

  

§ 6.

 På den ordinære generalforsamlings dagsorden skal følgende optages:

 

1.                            Valg af dirigent.

2.                            Beretning.

3.                            Regnskab.

4.                            Indkomne forslag.

5.                            Fastsættelse af eventuelle ydelser til styrelsesmedlemmer og størrelsen af vederlag til eventuel lønnet medhjælp.

6.                            Budget og fastlæggelse af kredskontingent.

7.                            Valg ( kun i lige år ).

8.                            Eventuelt.

 

§ 7.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når formanden eller styrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 10% af de almindelige medlemmer skriftligt kræver det og samtidig meddeler de emner, som kræves behandlet af generalforsamlingen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned (skoleferierne fraregent) efter, at begæringen er fremsat.

Ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden indkaldes med mindst 5 dages varsel ved opslag på skolerne samt enten ved opslag på www.vends.dk, www.folkeskolen.dk eller brev til hvert medlem, jfr. dog § 13. Beslutninger træffes på tilsvarende måde som for ordinær generalforsamling.

  

§ 8.

Kredsstyrelsen består af 4 medlemmer, hvoraf de 2 er kongresdelegerede, som vælges på den ordinære generalforsamling i lige år. Valgperioden er sammenfaldende med kongressens valgperiode. Kredsformanden er altid kongresdelegeret.

Der vælges 2 suppleanter til styrelsen, 2 kritiske revisorer og 2 revisorsuppleanter. Der kan indgives skrift-lige kandidat forslag, hvilke skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Et kan-didatforslag er kun gyldigt, når det er bilagt erklæring fra den pågældende kandidat om, at vedkommende er villig til at modtage valg.

Navnene på de forud modtagne kandidater udsendes sammen med endelig dagsorden.

Endvidere kan der opstilles kandidater på selve generalforsamlingen. Disse forslag er kun gyldige, når kan-didaten personligt erklærer sig villig til at modtage valg, eller der foreligger underskrevet erklæring herom fra den pågældende.

Valg af formand foregår på følgende måde:

Såfremt ingen ved første afstemning har opnået mere end halvdelen af stemmerne, foretages en ny afstem-ning. Opnår heller ingen ved denne afstemning over halvdelen af stemmerne foretages bundet omvalg mel-lem de to kandidater, der ved anden afstemning opnåede de største stemmetal.

Ved stemmelighed ved anden afstemning og ved det bundne omvalg, foretages der lodtrækning mellem de kandidater, der opnåede flest og samtidig lige mange stemmer

Ved hver afstemning råder hvert medlem over 1 stemme.

Valg af øvrige styrelsesmedlemmer, kongresdelegerede og suppleanter foretages på følgende måde: Først vælges styrelsesmedlemmerne og suppleanter for disse. Blandt de valgte styrelsesmedlemmer vælges den anden kongresdelegerede og 2 suppleanter for denne.

Såfremt der ikke er opstillet flere kandidater end det antal, der skal vælges, er de opstillede kandidater valgt uden afstemning. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Generalforsamlingen skal fastslå suppleantrækkefølge

I øvrigt følges de af hovedstyrelsen fastsatte retningslinjer for valg.

 

 § 9.

Et forslag om mistillidsvotum til styrelsen behandles efter Danmarks Lærerforenings vedtægter §10

 

§ 10.

Styrelsen konstituerer sig med næstformand, sekretær og kasserer. Kassereren kan udpeges af kredsstyrelsen blandt de almindelige medlemmer. En udpeget kasserer deltager i kredsstyrelsens møder uden stemmeret. Formand og kasserer kan ikke være den samme person.

Styrelsen er beslutningsdygtig, når den er rettidigt indkaldt, og når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed i styrelsen bortfalder forslaget.

Styrelsen kan nedsætte udvalg og vælger selv sine repræsentanter til udvalg m.m., hvori kredsen er repræ-senteret. Kredsformand og kasserer i forening tegner kredsen i økonomisk henseende, dog kan optagelse af lån kun finde sted efter beslutning i kredsstyrelsen.

Kredsstyrelsen sørger for, at kredsens regnskaber revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Køb og salg af fast ejendom kan kun foretages efter vedtagelse på generalforsamlingen.

Styrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

 § 11.

Kredsstyrelsen drager omsorg for, at tillidsrepræsentant/kontaktpersoner vælges i henhold til Danmarks Lærerforenings vedtægter § 11, § 11 A og § 11 B.

Valgene i henhold til § 11 og § 11 A finder sted inden 1. april i lige år og gælder for de to følgende skoleår.

Valg i henhold til § 11 B finder sted inden 1. oktober hvert år.

 

 § 12.

Med det formål at styrke det fagpolitiske arbejde på tjenestestederne og blandt medlemmerne, skal kreds 87’s medlemmer i fraktion 1 og 2 ved de enkelte tjenestesteder danne en faglig klub under Vends Herreds Lærerkreds.

Klubbens forretningsorden skal godkendes af kredsstyrelsen.

TR/kontaktpersonen er formand for klubben og er forbindelsesled til kredsstyrelsen.

Medlemmer uden fast tjenestested kan udgøre en særlig klub under kredsen.

Kontaktpersonen(erne) varetager forbindelsen med kredsstyrelsen.

Medlemmer, som ikke er ansat på en skole, men er ansat efter overenskomst indgået af DLF eller LC, kan udgøre en særlig klub under kredsen.

  

§ 13.

Nærværende vedtægter kan ændres, når forslag herom er optaget på dagsordenen

for en generalforsamling, som indkaldes med de for ordinær generalforsamling

gældende indkaldelsesregler, og når mindst

2/3 af samtlige afgivne stemmer (incl. stemmer ikke) stemmer for.

 

 

§ 14.

Vends Herreds Lærerkreds (Danmarks Lærerforenings kreds 87) kan med hovedstyrelsens forudgående godkendelse kun opløses, hvis dette vedtages på en generalforsamling, indkaldt efter de for ordinær gene-ralforsamlinger gældende regler, på hvilken mindst 2/3 af generalforsamlingens tilstedeværende almindeli-ge medlemmer (inkl. stemmer ikke) stemmer derfor.

Opnås der ikke 2/3’s flertal for forslaget, indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning træffes ved almindeligt stemmeflertal.

I tilfælde af kredsens opløsning anvendes dens midler efter generalforsamlingens nærmere bestemmelse ef-ter kredsens formålsbestemmelse.

Ved kredsens opløsning tilfalder dog de til enhver tid værende midler i kredsens særlige fond, herunder eventuel fast ejendom, inventar, etc., Danmarks Lærerforenings særlige fond.

 

§ 15.

Nærværende vedtægter er vedtaget på kredsens generalforsamling den 6. marts 2014.

 

    

 

 

Principper for god sagsbehandling


Principper for god sagsbehandling
 

Vi har i Vends Herreds Lærerkreds nogle fastsatte kvalitetsnormer og standarder.

Hovedprincipperne kan beskrives således:

Enhver henvendelse skal kunne foregå i fortrolighed

Fortrolighedsprincippet bliver nøje overholdt. Hver enkelte på kontoret har i forhold til oplysninger, der er erhvervet gennem jobbet, en skærpet tavshedspligt.

Ved personlig henvendelse skal der altid være mulighed for en samtale i fortrolighed - bag lukket dør.

Skriftlige henvendelser fra medlemmer skal besvares inden 14 dage

I langt de fleste tilfælde vil det være muligt at besvare en henvendelse fyldestgørende inden for 14 dage. Er det ikke muligt, f.eks. fordi der ventes på svar i sagen fra myndigheder, skal medlemmet inden 14 dage have et foreløbigt svar, hvoraf det fremgår, hvor sagen står og hvornår den forventes afsluttet.

Medlemmet bestemmer selv, hvor langt en sag skal forfølges

Et problem indbragt af et medlem, hvor Vends Herreds Lærerkreds er i færd med at rejse en sag om f.eks. løn, pension eller ansættelsesvilkår, kan af medlemmet til enhver tid stoppes. Medlemmet har altså afgørende indflydelse på, hvor langt en personlig sag skal køre.

Det skal være muligt at komme i kontakt med Vends Herreds Lærerkreds inden for normal arbejdstid alle ugens hverdage

Alle ansvarlige er naturligvis ikke altid til stede, men der vil altid være en, som kan bringe henvendelsen videre eller fortælle, hvornår vedkommende kan træffes.

I sommerlukningsperioden vil det ligeledes være muligt at komme i kontakt med formand, næstformand eller en fra kredsstyrelsen.


Forside