Lektier 2

Kort tid før jul blev denne beslutning meldt ud til forældrene via et forældrebrev underskrevet af skolechef Pia Werborg. I brevet forekommer følgende citat fra byrå- dets beslutning omkring reformmaterialet: "Lektiebegrebet skal nytænkes og indgå som en integreret del af undervisningen og skoledagen." ”Med lektiehjælp vil vi, at alle elever bliver dygtigere, både de fagligt svage og de dygtige i 9. klasse. Lektiehjælp i Middelfart Kommune skal tage udgangspunkt i elevens læring og individuelle behov…tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever.” Som vi skrev sidst, har lærernes indflydelse på den beslutning været lig nul, men ikke desto mindre får forældrene nu et løfte om, at alle elever vil blive dygtigere herefter. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal være med til at udvikle og sikre skolernes indførelse af en lektieintegreret skoledag. I første omgang bestående af skoleledere og læringskonsulenter og derefter med supplement af medarbejdere fra skolerne. Der er også etableret fagteams på tværs af skolerne i fagene dansk, engelsk og matematik, som skal arbejde med den lektieintegrerede skoledag i disse fag. Det er vigtigt at pointere, at alle disse tiltag ikke iværksættes på baggrund af, at den skole, vi kender, med elevers hjemmearbejde ikke virker. For det ved vi ikke ret meget om. Som tidligere nævnt er forskningen på området sparsom, og specifikt for Middelfart foreligger der ikke empiriske undersøgelser. Nej, tiltagene iværksættes, fordi skoledagen er blevet længere og den deraf følgende beslutning om, at lektier skal klares i skolen. En beslutning der er taget langt væk fra arbejdet i klasseværelset, og nu kan man frygte, at de nye tiltag, der skal erstatte de gamle, også tager sit udspring i sikker afstand fra katederet. Lærerne har bare ikke brug for en masse nye tiltag, de skal forholde sig til. Lærerne i Middelfart Kommune er pressede af høje undervisningstimetal og har en stor udfordring i at få den faglige undervisning til at holde et rimeligt kvalitetsniveau. Overskuddet til at kaste sig over ressourcekrævende tiltag om lektieintegrering er der simpelt hen ikke. Men det er heller ikke sikkert, at det er nødvendigt. Vi tror, at det, der er allermest behov for lige nu, er en rekonstruktion af den ro og forudsigelighed, som skolen før var præget af. Ikke en masse løfter om, at morgendagen bliver bedre af, at nye skibe sættes i søen. Derfor vil vi gerne opfordre til, at lærere og skoleledere på deres skole selv finder nogle enkle løsninger, som harmonerer med undervisningen, kulturen og trivslen på skolen. Med henvisning til professor Per Fibæk Laursen kunne vi passende sige: ”Drop ambitionerne og lav bedre undervisning” ( Vi skrev om Per Fibæks nye bog i nyhedsbrevet kort før jul). Fortsættes s. 2 Nyhedsbrev nr. 1 - Januar 2016 ”Med lektiehjælp vil vi, at alle elever bliver dygtigere, både de fagligt svage og de dygtige i 9. klasse. ” Det er vigtigt at pointere, at alle disse tiltag ikke iværksættes på baggrund af, at den skole, vi kender, med elevers hjemmearbejde ikke virker. For det ved vi ikke ret meget om. Derfor vil vi gerne opfordre til, at lærere og skoleledere på deres skole selv finder nogle enkle løsninger, som harmonerer med undervisningen, kulturen og trivslen på skolen. Lektiecafe/faglig fordybelse og understøttende undervisning er blevet 2 nye fag på skoleskemaet, og det har givet mange skemalæggere grå hår i hovedet. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt eller overhovedet logisk at splitte fagene op i forskellige discipliner. Elever kan opleve at blive undervist i emnet areal i en i matematiktime. I en anden time (lektiecafe) skal eleverne løse opgaver i tilknytning til emnet og i en tredje (understøttende undervisning) skal de lave opmå- linger i skolegården. Det kan være med 3 forskellige lærere eller endog med både lærere og pædagoger. Hvis det overhovedet skal give mening, fordrer det et tidskrævende samarbejde, men i praksis har det vist sig, at det sjældent er muligt. Tiden er ikke til det, heller ikke selvom vi bilder os selv ind, at vi kan ”work smarter - not harder”. Måske skal man overveje, at lektielæsningen/den faglige fordybelse og den understøttende undervisning bliver en del af den faglige undervisning. ( Link) Det kan selvfølgelig være svært at øge fx faget matematiks timetal med et antal minutter, men fagene kunne måske tilgodeses med en time et enkelt år, så alle kommer i betragtning. Det er ikke længere et krav, at ”lektiedelen” skal udskilles. Den kan være en del af den understøttende undervisning .(Link) Der er heller ikke krav om et bestemt timetal til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning er det, der er tilbage, når der er afsat tid til fagdelt undervisning og pauser. (Link) Det er også værd at bemærke, at det ikke er i strid med undervisningsministeriets opfattelse, at elever kan have hjemmearbejde. Det er blot et krav, at eleverne i skolen skal være klædt på til at kunne magte arbejdet hjemme. (Link) Hjemmearbejde og en lang skoledag kan være problematisk, men folkeskoleloven ( §16 b) åbner mulighed for, at skoledagen efter ansøgning kan afkortes. Flere kommuner undersøger i øjeblikket dette. Det er også værd at bemærke, at det ikke er i strid med undervisningsministeriets opfattelse, at elever kan have hjemmearbejde. Det er blot et krav, at eleverne i skolen skal være klædt på til at kunne magte arbejdet hjemme.