7,5 % om året
Lærernes Pension har fastsat depotrenten for 2018 til 7,5 %. Efter den såkaldte pensionsafkastskat svarer det til en rente på over 6 %. Samtidig sænkes omkostningerne til 1 % af indbetalingerne. I 2017 har depotrenten været 4,75 % før pensionsafkastskat og omkostningerne har været 1,25 kr. for hver indbetalt 100 kr. seddel.Når Lærernes Pension på denne måde kan lægge sig fast på en bestemt rentesats, hænger det sammen med, at selskabet forrenter vores penge med en gennemsnitsrente og ikke en svingende markedsrente. Man kan sige, at Lærernes Pension i gode år lægger til side, som bruges de år, hvor investeringerne er mindre givtige.
Som overenskomstansat lærer får du automatisk indbetalt 17,3 % af din løn til Lærernes Pension, og du har ikke mulighed fra at fravælge LP til fordel for et andet pensionsselskab.
Hvis du vil spare mere op til din pension end de 17,3 procent, er du naturligvis frit stillet mht. pensionsselskab. I lærernes Pension kan du vælge en såkaldt PlusPension, og du har mulighed for at vælge, om pengene skal udbetales som en ratepension eller som en alderssum på en gang. Tjenestemænd har også et mindre depot i Lærernes Pension pga. indbetalinger fra tillæg, og tjenestemænd kan også tegne en PlusPension.
På lppension.dk kan du læse mere og ved at logge på med nemID, kan du lave beregninger ud fra dine egne tal.
- Publiceringsdato: 20. december 2017
- Ændringsdato: 20. december 2017