Folkeskolens fremtid i Middelfart

I Nyhedsbrev nr. 4 skrev vi om den kedelige udvikling Middelfart Skolevæsen har været igennem, siden skolereformen så dagens lys. 15 % af lærerstillingerne er forsvundet i forhold til 2014, mens nedgangen i elevtallet kun har været 4,5 % i samme periode. Hvis kvaliteten i folkeskolen er fastholdt samtidig med, at der er nedlagt lærerstillinger, er det en succeshistorie målt på økonomiske tal. Men er kvaliteten fastholdt? Hvis vi søger svar på dette spørgsmål i kommunens kvalitetsrapport med tilhørende konklusioner, er svaret ja. Spørger vi lærerne, er svaret nej, og en af forklaringerne på de forskellige svar er, at folkeskolens kvalitet er langt mere kompleks end hvad, der udtrykkes i test og tal. Spørger vi forældrene, vil mange udtrykke tilfredshed med folkeskolen, men desværre ser vi et stigende antal, der vælger folkeskolen fra. Det er et paradoks, at flere og flere vælger den folkeskole fra, der klarer sig bedre og bedre i test og tal. Med kommunens egne tal er søgningen til privatskoler og efterskoler steget med henholdsvis 12 og 17 % siden reformen blev indført i 2014.

Hvad er svaret på, at flere og flere forældre fravælger en skole, der tilsyneladende honorerer de nationale mål for skolen om faglighed, trivsel og optimale muligheder for alle?

En af intentionerne med reformen var jo at skabe en mere varieret og afvekslende undervisning. Vi må stille spørgsmålet:

Kan det overhovedet lade sig gøre at lave skoledagen varieret og afvekslende samtidig med, at lærerstillinger forsvinder?

Netop det afvekslende og spændende indhold skal legitimere den længere skoledag, og igen må vi stille et spørgsmål:

Er der virkelig ressourcer til, at eleverne oplever den længere skoledag meningsfuld, eller har vi blot taget den samme klat smør og smurt den tyndere ud?

Lærerne bliver konstant stillet overfor nye krav og opgaver. Sidste år hed læringsplatformen ”Min uddannelse” i år hedder den ”MeeBook” og om få år måske noget helt tredje, eller også er den væk. Lærerne ser ikke MeeBook som en håndsrækning til en bedre undervisning, bedre årsplanlægning eller bedre forældresamarbejde. Men det bekymrer lærerne, at de skal bruge tid på skiftende formkrav i stedet for at bruge den sparsomme tid på det væsentlige: at tilrettelægge og gennemføre god undervisning. Også det afføder et spørgsmål:

Hvordan sikrer vi, at lærere og skoleledere kan samle deres energi omkring barnet og dets undervisning og skrælle det overflødige bureaukrati bort?

Disse spørgsmål stiller vi til vores politikere og håber på, at vi kan bringe svarene i et senere nummer. Stil selv gerne flere spørgsmål og vær i det hele taget med i debatten frem mod Kommunalvalg 2017. Nyhedsbrev nr. 5 - september 2017