135 lærere samlet til fælles klubmøde

Den 1. august 2014 slog I dørene op til en skole, der skulle være radikalt forandret. En anderledes og mere spændende folkeskole, der skulle tage hånd om skolens mest presserende udfordringer: løft af de fagligt svage, udfordring af de fagligt stærke, bedre trivsel, bevægelse, praktisk gerning og mindre røv til bænk og ikke mindst den konstante sivning til privatskoler.

Greb I bolden? Udnyttede I chancen, eller var I mere forhippede på at score det provenu, der fristede med lov 409 og lærernes nye arbejdstidsregler?

I ved godt, at der er noget galt. I ved godt, at skolernes tildelingsmodel er en fordelingsnøgle, der er økonomisk og ikke pædagogisk funderet. Fra 2014 og frem til 2017 faldt elevtallet med knap 7 %. I samme periode faldt antallet af lærere med 16 %.

At kalde det faldende børnetal for en udfordring er at sløre virkeligheden.

Middelfart Kommune tager det faldende børnetal og laver mere end dobbelt op på besparelsen.  

I ved godt, at der år efter år siver flere og flere elever til privatskolerne. I har ellers forsøgt, i hvert fald ad fortællingens vej, at give skolen et nyt image. Den åbne skole, den innovative skole, den internationale skole og den lektiefrie - senere lektieintegrerede - skole.

Hvorfor får disse tiltag ikke strømmen til privatskoler til at vende?

Skyldes det, at basale forhold i skolen, som at den enkelte klasse er sikret én lærer i hver time, nu ikke længere er en selvfølge?

Hver dag går lærerne på arbejde for at gøre deres ypperste. Derfor klarer eleverne i Middelfart sig også fornuftigt, som de seneste 2 kvalitetsrapporter også viser. Men lærerne vil opnå mere med eleverne end blot at ruste dem til test og prøver. Det bliver bare mere og mere vanskeligt i den ressourceknappe skole.

Burde Middelfart ikke satse højere end blot at præstere middelgode data - befolknings-sammensætningen taget i betragtning?

Hvert eneste år filer I lidt af glæden ved at være lærer, og kun tre måneder inde i skoleåret 2018/19 tog I en ordentlig luns.

Med budget 2019 begravede I 5/12- princippet, der ellers har været grundlæggende for at drive skole i mange år. Det har altid været god latin, at et nyt budget det første år kun kunne have virkning med 5/12, fordi månederne januar - juli godt nok ligger i det nye budgetår men er en del af det allerede planlagte skoleår.

Sådan mener I åbenbart ikke, det skal være længere, når I sætter ind med den første prikkerunde 3 måneder inde i et nyt skoleår, så skoler er nødt til at nedlægge lærerstillinger og afskedige lærere.

Da vi den 5. november i Melfarposten kunne læse om kommunens investeringsplan for folkeskolen, følte vi mere end nogensinde, at I taler hen over hovedet på os. I smukke vendinger beskriver I, hvordan skolevæsenet nu åbenbart foretager en kovending og med en solid investering vil sikre, at flere børn kan skifte fra et specialtilbud til den almene skole.

Hvordan kan I skrive sådan noget, når I samtidigt nedlægger stillinger velvidende, at de foranstaltninger der ude på skolerne skal sikre inklusionen, er det første der ryger?

I vores daglige arbejde er værdier som tillid, ordentlighed, ærlighed og troværdighed tungtvejende. Vi kunne aldrig slippe af sted med at gøre det stik modsatte af det, vi skriver, i vores relationer til elever og forældre.

Vi kan ikke længere få øje på de gode værdier i den måde, i kommunikerer til os på. Det er ikke ordentligt, at I bilder borgerne ind, at I vil investere i skolen og inklusionen, når der ikke følger handling og ressourcer med.

I første omgang vil lærere og skoleledere i borgernes optik stå som dem, der ikke magter opgaven, når kommunen påstår, at midlerne er afsat.

Når I ikke skaber balance mellem visioner og ressourcer, mister lærerne tilliden til Middelfart Skolevæsen og glæden ved at gå på arbejde. Der er et stort gennemtræk i både lærer- og lederstillinger på skolerne i disse år. I det moderne managementsprog kan det glorificeres som værende tegn på dynamik, fornyelse, innovation og bevægelse.

I virkelighedens verden handler det om, at lærerne på skolerne i Middelfart er præget af usikkerhed, frustration, afmagt, tillidsbrud og manglende muligheder for at kunne løse opgaven.

Mens denne skrivelse bliver til, kommer der oplysninger om, at Middelfart Kommune netop har

reageret på de udfordringer, skolerne står i med budget 2019.

Kommunen erkender, at fald i elevtal og tilgang til efterskoler bliver mindre end forventet.

Derudover vil et beløb, der har været pillet ud af skolernes budgetter, nu blive tilbageført.

I alt drejer det sig om 4,7 – 5,2 mio. kr.

Ifølge de oplysninger, vi har, må pengene ikke bruges til genansættelser af lærere, men der foreligger ikke forslag eller anvisninger til, hvad de må bruges til.

Hvis det ikke er lærere, I vil investere i for at få en god skole med plads til alle, hvad er det så?