Farvel til den læringsmålstyrede undervisning

3170 færdigheds- og vidensmål er efter beslutning i Folketinget ikke længere bindende, og et ministerielt nedsat udvalg med professor Lene Tanggaard i spidsen har netop færdiggjort sit arbejde med bl.a. at lave anbefalinger på baggrund af beslutningen.

Hvad betyder det så for eleverne, skolerne og lærerne i Middelfart Kommune?

Desværre betyder det, at det arbejde, der for blot 3 år siden blev sat i gang for at implementere den læringsmålstyrede undervisning, har været spild af tid.

Dengang turnerede de såkaldte læringskonsulenter rundt på skolerne og kunne fortælle lærerne, at den hidtidige didaktiske praksis i mange tilfælde var mangelfuld.

- Man kunne ikke bare planlægge et emne om skoven med det hovedformål at åbne elevernes øjne for den natur, der udfolder sig udenfor skolens mure.

Det var ikke godt nok. Der skulle læringsmål til. Forinden skulle der være taget stilling til, om målet var at kunne tælle årringe på et fældet træ eller kunne kende en gøg fra en spætte. Løbende skulle det kortlægges, om der var tegn på læring.

Dette på trods af, at der i fagformålet for faget Natur og teknologi bl.a. står:

”Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes.”

Det er altid ærgerligt at spilde tiden på en døgnflue, og det gjorde intet godt for det pædagogiske klima på skolerne, at lærerne mod deres vilje blev tvunget til noget, de fleste ikke kunne se meningen med.

Men som et ordsprog siger, så nytter det ikke at græde over spildt mælk og ej heller over den spildte tid.

Vi skal derimod glæde os over det arbejde, udvalget har lavet, og de anbefalinger, udvalget er kommet med. Blot ved at læse overskrifterne til udvalgets 5 pejlemærker, får man et indtryk af, at der gøres op med den styrings- og kontrollinje, som KL og ministeriet har holdt sig til de sidste år:

1. Færre bindinger skal give øget lokal og didaktisk frihed til skoler
2. Vejledningen skal forankres i folkeskolens formål
3. Undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven
4. Faglige mål som central didaktisk kategori
5. Styrkelse af den professionelle dømmekraft

Udvalget har også set på, hvordan brugen af læringsplatforme kan spille sammen med de øvrige anbefalinger, og skriver bl.a., at der er behov for styrket lokal dialog om den meningsfulde anvendelse af læringsplatforme.

Det vil være til stor gavn for skolen, at lærerne igen bliver taget med på råd, når skolen skal udvikle sig. Måske kan det føre til, at vi i fremtiden undgår at spilde tid og knappe ressourcer på noget, som lærerne ved, ikke virker.  Vi håber, at anbefalingerne vil blive taget vel imod på alle niveauer i Middelfart Kommunes skolevæsen til gavn for skolen og dens elever.

 https://backend.folkeskolen.dk/~/3/1/fem-pejlemaerker-for-faelles-maal-i-folkeskolen.pdf

https://backend.folkeskolen.dk/~/8/1/faelles-maal-paa-laeringsplatforme.pdf