Åbent brev til politikerne

På skoleområdet handler det om at investere i et skolevæsen, der skal være i stand til at tage hånd om alle elever. Færre børn skal tilbydes andre skoletilbud. Flere børn skal rummes i de almene klasser.

Det giver god mening, så længe det er til gavn for barnet, men som Middelfart Kommune pointerer i Melfarposten: ”Det kræver tid og betydelige investeringer i kompetencer og personaleressourcer på almenområdet at vende udviklingen.”

Det er en god pointe, for intet barn i Middelfart Kommune har fået et andet skoletilbud end distriktsskolen bare for sjov, og et udfordret barn slipper ikke af med sine udfordringer blot ved at skifte fra et specialtilbud til den almindelige klasse.

Derfor skal de lærere, der sidder med ekspertisen i specialklasser og -skoler, naturligvis følge med børnene ud i de almene klasser.

Det er bare ikke det, vi ser.

Det, vi er vidne til i øjeblikket, er fyringer og stillingsnedlæggelser i et omfang, som vi ikke har kendt tidligere. Vi taler om et sted mellem 10 og 20 stillinger, der nedlægges – enten ved ”naturlig” afgang pga. langtidssygdom eller ved regulære fyringer.

Hvor er de personalemæssige investeringer så henne, og hvem skal tage sig af de børn, der vender tilbage fra specialtilbuddene?

Hvad, vi heller ikke tidligere har set, er, at fyringer og stillingsnedlæggelser sker blot 3 – 4 måneder inde i skoleåret. De elever, forældre, skoleledere og lærere der troede, at et skoleår bliver planlagt for et år ad gangen, er brat vågnet op til en virkelighed, der aldrig har været så fjern fra pædagogiske begrundelser.

Et er vision, noget andet er virkelighed, og vi kan altså nu se, at budget 2019 på ingen måde giver mulighed for investeringer i folkeskolen. Tværtimod.

Vi har næsten ikke fantasi til at forestille os, hvad skolelederne skal gribe og gøre i for at få enderne til at nå sammen, når lærerstaben på ny reduceres, men vi er overbeviste om, at den anderledes og mere spændende skole, som har været målet, siden reformen så dagens lys 1. august 2014, vil udvandes dag for dag.

Vi står i et problem, når kommunen har iværksat en investeringsstrategi, og der ikke er én eneste ude på skolerne, der forstår strategien.

Det giver mismod, og det skaber bekymring for, at flere og flere - elever og lærere - vælger folkeskolen fra. På nationalt plan er der opnået enighed om, at folkeskolen har behov for en ny start, men når de, der udgør skolens virkelighed, har svært ved at få øje på startlinjen, er der noget galt.

Vends Herreds Lærerkreds