Mads og Thomas har været til møde med Pernille Rosenkrantz-Theil

Mads og Thomas havde taget de kritiske ord med og kunne fortælle ministeren om, at det varierede, det anderledes og det spændende i undervisningen ikke trylles frem ved at parkere den del af undervisningen i UUV. Når UUV-timerne ikke læses af lærere, skabes der ingen sammenhæng med den faglige undervisning, og indholdet bidrager ikke til en variation af den undervisning, der skal understøttes.

De kunne også fortælle ministeren, at undervisningsportalerne langt fra altid er svaret, når man stiller spørgsmålet: Hvad skaber den gode undervisning?

Da ”Matematik i Måneby” blev lanceret for år tilbage, var det helt klart en kærkommen afveksling til regnehæfternes kolonnestykker, men når eleverne præsenteres for det samme ”system” i alle fag, som fx Gyldendal, så bliver også det til hverdag og i værste fald til noget, der af eleverne opleves som værende mindre motiverende end den undervisning, de havde før.

På den baggrund er det dejligt at se, at ministeren allerede har reageret ved at udtale, at hun vil have færre skærme i undervisningen (folkeskolen.dk og politiken.dk 16/12-2019). Hun er selvfølgelig også påvirket af den for nyligt udtalte frygt for, at skærmene er skyld i et dalende læseniveau.

For mange lærere er svarene på de digitale udfordringer ikke helt enkle. På den ene side føler de sig begrænsede i deres indflydelse på valg af undervisningsmaterialer, når kommunen køber fælles ind for at opnå de største rabatter, og resultatet bliver Gyldendal på alle skoler i alle fag. På den anden side bliver de presset af alt for meget undervisning og alt for lidt forberedelse, og når først ens elever har lært at navigere sig igennem et online undervisningsforløb, kan det være lærerens redning, når en undervisning skal gennemføres uden forberedelse.

Derfor hænger den varierede undervisning, digitaliseringen og lærernes muligheder for at lave god undervisning sammen som ærtehalm.

Der er ingen tvivl om, at Kommunernes Landsforening har været voldsomt optaget af at kunne levere varen i folkeskolen for langt færre penge end tidligere. En løsning på denne udfordring har givetvis været digitalisering.

I Politiken kan man så læse, at formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg, Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), er enig med ministeren i, at der er en udfordring på det digitale marked, fordi få udbydere på markedet betyder, at der ikke er nok materiale at vælge mellem, men han mener, at det i udstrakt grad bør være op til den enkelte lærer, hvor meget digitaliseringen skal fylde i undervisningen.

Det er jo dejligt, at børne- og undervisningsformanden har den holdning, men forinden har KL jo sammen med kommunerne været med til at trække tæppet væk under læreren, når hun skal praktisere sit frie valg.

Årelange besparelser i folkeskolen gør det svært for en lærer i Middelfart, når hun gerne vil levere en undervisning, der både bærer præg af kvalitet og variation. I praksis kan læreren jo ikke selv bestemme, hvor meget digitaliseringen skal fylde, for mange trykte bøger er jo udfaset på skolerne, og der er ikke længere tid til, at læreren som tidligere kan sætte sit eget præg på undervisningsmaterialerne.