Aldersreduktion

Ordningen gælder og vil fortsat gælde for de lærere, der er født før 1/8 - 1956. Lærere født i tidsrummet fra 1/8 - 1956 til 31/7 - 1963 får retten til en seniorordning, og de lærere, der fylder 60 i skoleåret 2016/17, er de første under den nye ordning.. Den nuværende aldersreduktion giver ret til en 175 timers årlig afkortning af arbejdstiden uden afkortning af lønnen. Den nye ordning giver en tilsvarende ret til afkortning af arbejdstiden i indtil 175 timer, men lønnen reduceres tilsvarende. Dog vil læreren oppebæ- re fuld pensionsindbetaling/-optjening gældende for både tjenestemænd og ok-ansatte. Den eksisterende rammeaftale for kommunalt ansatte giver allerede mulighed for at oprette seniorstillinger netop med det element, at arbejdstid og løn nedsættes, mens pensionen bevares. Sådanne seniorstillinger kan oprettes fra og med, den ansatte fylder 52, og Middelfart Kommune beskriver mulighederne ud fra et positivt ønske om at kunne beholde seniorerne i deres job. Muligheden for at gå ned i tid og løn men bevare pensionen eksisterer altså allerede, men det særlige ved lærernes ordning er, at det er en ret man har. Vi bliver ofte spurgt om, hvor mange undervisningstimer 175 timers reduktion svarer til. Det kan vi ikke sige præcist, og det kunne vi faktisk heller ikke med vores gamle ”05-aftale”. Hvis en lærer fx underviser 800 timer om året (klokketimer) er undervisningsprocenten 800/1680 = 0,48. Så kan en rettesnor være, at en tilsvarende del af de 175 timer bør være undervisning, der skæres væk. Det vil i praksis betyde lidt mere end to timelektioner eller lidt mindre end tre 45 minutters lektioner. Den samlede arbejdstid skal helt konkret reduceres med 175 timer om året. Fordelt over 42 uger er det 4 timer og 10 min pr. uge, som læreren skal kunne se sin ugentlige mødetid afkortet med. Det kan være fordelt over ugens dage, men der kan også samles sammen til hele fridage, hvis det er praktisk muligt. Læreren har selvfølgelig mulighed for at ønske reduktionen lagt, så det giver bedst mening i forhold til opgaveløsning og privatliv. En udfordring ved at gå ned i tid kan være, at selvom undervisningsdelen redures forholdsmæssigt, kan læreren i praksis blive ringere stillet, når det gælder forberedelsestid. Problemet er, at lærerens øvrige opgaver ikke reduceres forholdsmæssigt. Det kan være opgaver som klasselærer, møder og tilsyn. Hvis det tidsmæssige omfang af sådanne opgaver er stort, kan den lærer, der er på nedsat tid, hurtigt opleve, at muligheden for at kunne forberede sin undervisning er blevet forringet. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at læreren skal betale prisen to gange. Først med lønnen og dernæst med forringede arbejdsvilkår. Den problematik, der her er beskrevet, kan skolen lave retningslinjer om i MED-udvalget, men har man ikke sådanne, er det op til leder, lærer og tillidsrepræsentant i dialog at indarbejde en nedgang i tid på en måde, så der stadig er gode muligheder for at løse opgaverne. En nedsat arbejdstid svarende til 175 timer om året vil ikke have nogen indflydelse på evt. efterløn. Det må dog ikke være helbredsmæssige grunde, der får en til at søge ned i tid Det har hele tiden været sådan, at læreren ifølge overenskomstteksten selv skal anmode om aldersreduktion. I praksis har det været sådan, at skolelederen nærmest pr. automatik har regnet med, at læreren ville gøre brug af ordningen. Her vil praksis ude på skolerne naturligvis ændre sig, når ordningen ikke længere er ”gratis”. Nyhedsbrev nr. 4 - april - 2016