Et nyt skoleår

Brevet indeholder nogle fornuftige betragtninger omkring inklusion og mobning, og nok så vigtigt indeholder det en opfordring til, at den pædagogiske debat og deraf følgende beslutninger tages ude på skolerne. ”Det er vigtigt, at I på skolerne drøfter, hvordan I med afsæt i jeres lokale forhold udmønter folkeskoleloven til at tilrettelægge en så kvalificeret og varieret skoledag som muligt. En god skole forudsætter faglig professionel debat på skolen. I skal i fællesskab sætte den pædagogiske dagsorden på jeres skole.” Og brevet afsluttes med ordene: ”Vi har fuld tillid til, at I har de bedste didaktiske forudsætninger til at vurdere, hvilke metoder I vil bruge i jeres undervisning for at fremme målene.” Det er dejligt at se, at ministeren er af den opfattelse, at facit, på hvordan vi når de fælles mål, skal findes af skoleleder og lærer i forlængelse af en faglig, professionel debat på skolen. Ligeså befriende er det, at ministeren opfordrer til, at folkeskoleloven altså skal åbnes og debatteres med hensyn til muligheder, indhold og retning på den enkelte skole. Det er vores opfattelse, at denne debat har været enten fraværende eller i det mindste stækket af beslutninger taget i forvaltning og byråd. Nu er der mulighed for med ministerens egne ord at genfinde den pædagogiske debat.

Aftale i Svendborg Kommune

I det sidste nyhedsbrev inden sommerferien skrev vi, at forhandlingerne med kommunen i foråret ikke førte til en arbejdstidsaftale mellem kreds og kommune. Det betyder ikke, at vi har opgivet tanken om at lave en aftale, og vi presser derfor fortsat på. Lige inden ferien fik lærerkredsen i Svendborg en aftale i hus med kommunen, og det gav anledning til, at Mads Alnor sendte et brev til hver af vores byrådspolitikere med en opfordring til dels at læse Svendborgaftalen, dels at overveje mulighederne for en aftale i Middelfart. Aftalen i Svendborg indeholder bl.a. et undervisningsmaksimum på 800 timer og en beskrivelse af skolelederens forpligtelse til at tilrettelægge lærernes arbejde, så der er reelle muligheder for fleksibilitet i arbejdet. Til sammenligning arbejder Middelfart Kommune med et normerings gennemsnit på 800 timers undervisning men har indtil videre afvist at lægge sig fast på et maksimum, der er lavere end nettoarbejdstimetallet på 1680 timer!

Trivsel og undervisningseffekt

Den 8. august refererede Folkeskolen.dk til Berlingske.dk, hvor sidstnævnte konkluderer, at der er sammenhæng mellem trivsel og undervisningseffekt i folkeskolen. Undervisningseffekten er et begreb tænketanken, Cepos har fostret og den handler kort sagt om det opnåede karakterresultat sat i relation til det forventede på baggrund af forældrenes socioøkonomiske baggrund. Vi blev selvfølgelig nysgerrige, fordi Middelfarts skoler før har været i pressens søgelys desangående. Når vi ser på tallene fra region Syddanmark, finder vi overhovedet ikke den sammenhæng, som Berlingske ser. Snarere tværtimod. Er der overhovedet tale om nogen sammenhæng, er det desværre den, at øget trivsel resulterer i lavere undervisningseffekt, men den konklusion vil det heldigvis heller ikke være rimeligt at drage. Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på tallene og sammenligningen af dem her og nu. Måske senere hvis nødvendigt. Vi vil blot opfordre lærere og skoleledere til at være meget kritiske overfor de artikler og undersøgelser, der bringes i medierne med referencer til skolens tal. Mange af dem er så mangelfulde, misvisende og useriøse, at det er decideret skræmmende