Dialog om opgaveoversigten

Vores mål med møderne var at forbedre lærernes arbejdsforhold i forhold til 3 vigtige parametre. Mængden af undervisning, fleksibel tilrettelæggelse af den ikke skemabundne arbejdstid og en gennemsigtighed og tydelighed i de opgaver, læreren skal løse. 

Det blev en meget omfattende møderække, hvor vi drøftede mange forskellige problemstillinger i forhold til at indfri mål og visioner om kvalitet og arbejdsforhold i et kommunalt skolevæsen. Vi havde en god dialog, og vi var enige om, at denne dialog er vigtig fremover.

Det er vigtigt, at de, der sætter rammerne, og de, der fylder rammerne ud, lytter til hinanden. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med enighed, og vi fik heller den arbejdstidsaftale, som vi hjemmefra havde skitseret på tegnebrættet.

Vi har med forståelsespapiret fået indskrevet, at skolernes tildelingsmodel forbedres for at kunne reducere lærernes årlige undervisningstal med gennemsnitligt 10 timer. Det er ikke meget, men igennem mere end 10 år er lærernes undervisningstal steget år efter år. Den udvikling skal stoppes.

Vi har også fået mulighed for, at lærerne ude på skolerne kan få en 35-5 model således, at de, der ønsker det, kan skabe en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Skolerne har de sidste par år været forskellige i deres måder at arbejde med fleksibilitet på. Derfor vil nogle lærere ikke opleve, at forståelsespapiret på dette punkt gør den store forskel. Andre lærere vil derimod mærke en klar forbedring.

Vores sidste ønske ved drøftelserne i foråret var mere synlighed og gennemsigtighed, når det handler om øvrige opgaver på opgaveoversigten. Allerhelst havde vi set tal på opgaveoversigten.

Det fik vi ikke, men vi var enige om vigtigheden af balance mellem opgaver og tid. Som udgangspunkt vil mange lærere opleve, at forberedelse og øvrige opgaver er én stor pulje, som der ikke foreligger en mere fyldestgørende beskrivelse eller prioritering af.

Derfor er dialogen mellem lærer og skoleleder vigtig. Det er centralt nedfældet i overenskomstens bilag 4, og det er præciseret i forståelsespapiret, at lærer og leder i dialog skal drøfte, hvordan arbejdsopgaver og tid hænger sammen.

Det siger næsten sig selv, at hvis der ikke foreligger beskrivelser af arbejdsopgaverne, kan man ikke forvente, at lærer og leder på forhånd har samme forståelsesramme i forhold til opgavernes indhold og tidsforbrug. Ideelt set foregår denne dialog i foråret, inden skolelederen trykker ”gem” i Trio, men i mange tilfælde vil der være brug for, at dialogen tages op, når skoleåret er godt i gang.

Hvis læreren ikke kan få enderne af tid og indhold i opgaverne til at nå sammen, er det på tide, at lærer og leder drøfter hvordan, der kan opnås balance. Løsningen kan i nogle tilfælde være færre opgaver eller mindre undervisning. I andre tilfælde kan der måske luges ud i de krav og forventninger, lærer og leder har til løsning af en opgave.

Hvis læreren fx ikke kan nå både at forberede god undervisning og samtidig lægge forløb ind i Meebook, er der grund til, at lærer og leder drøfter prioriteringen.

Disse drøftelser tilsidesætter på ingen måde lærerens professionelle råderum. Læreren går jo ikke dagligt ind til lederen og deler ud af dagens undervisningsmæssige udfordringer. Det er vel de færreste, der udfører deres arbejde så selvstændigt, som lærerne gør.

Men enhver opgaves udførelse på en skole hænger sammen med et hav af forventninger. Lærerens egne, lederens, forældrenes, elevernes, politikernes og undervisningsministeriets, og ind imellem det hele svæver skolens kultur og praksis.

Der har været en tendens til, at læreren selv må skabe balance mellem alle disse forventninger og den tid, der er til at løse opgaven. Det er på ingen måder godt for lærerens arbejdsmiljø, og i sidste ende er det heller ikke godt for skolen, når lederen er uvidende om problemstillingen.

DLF har lavet en app, hvor den enkelte lærer kan indtaste sine opgaver og derefter få en oversigt over, hvor meget tid der er til undervisning, forberedelse og øvrige opgaver. Det kan være et fint grundlag for dialogen, fordi den giver et billede af, hvor meget tid, der er til forberedelse.

Den kan dog ikke stå alene, for én parameter er tidsfaktoren, men en lige så vigtig er kompleksiteten og omfanget af den enkelte opgave.

Ofte er det svært for skolelederen at justere tiden i et økonomisk stramt styret skolevæsen, men en justering af opgavernes indhold og omfang vil i nogle tilfælde være løsningen.