Ikke uddannede vikarer i folkeskolen

Udviklingen af tallene tyder på, at tendensen fortsætter.

Frem til 1. august 2014 lå forbruget af timelønnede uden uddannelse på et stabilt, lavt niveau. Sidan da er det steget år efter år.

Sideløbende har der været en markant reduktion i faste lærerstillinger. Fra 2014 til 2016 er faldet på 37 stillinger, når der er korrigeret for faldende elevtal.

Med et forsigtigt skøn kan den årlige lønudgift inkl. feriepenge for disse vikarer sættes til 10 mio. kr.

Hvis en væsentlig del af disse vikartimer, skal læses af fastansatte lærere, vil det betyde, at 50 lærere skal ansættes. Lønudgiften inkl. ferie og pension vil være 25 mio. kr.

For de 10 mio. kr. får skolerne nogle unge mennesker, der primært holder opsyn med eleverne og måske i et eller andet omfang kan sætte en undervisning i gang, hvis den faste lærer har planlagt undervisningen på forhånd.

Skolerne får altså en vikar, der ikke har baggrund for selv at tilrettelægge en undervisning, og som ikke kan stille ret meget op, når den faste lærer er syg.

For 25 mio. kr. får skolerne uddannede lærere, der selv kan planlægge en undervisning. Disse lærere vil i deres arbejdstid også løse andre vigtige opgaver på skolen, og de vil forbedre mulighederne for at gennemføre ekskursioner, lejrskoler og anderledes organiserede dage, hvor en af de største begrænsninger i dag er, at antallet af lærerstillinger er reduceret så meget.

Der er som regel ikke andre forventninger til de ikke uddannede vikarer end dem, der handler om at opretholde ro og orden i klassen og gøre fraværet af den faste lærer så lidt synligt som muligt. Når der er tale om, at 15-20 % af undervisningen ikke har et højere mål, er der grund til at råbe vagt i gevær.

Ifølge folkeskoleloven skal der en læreruddannelse til for at kunne undervise i de fagdelte timer. Til varetagelse af den understøttende undervisning er der derimod ikke specifikke uddannelseskrav.

Når 15 – 20 % af undervisningen varetages af ikke uddannede, betyder det reelt, at eleverne har alt for meget understøttende undervisning sammenholdt med den fagdelte. Altså en lang skoledag uden egentligt fagligt løft.

Folketinget har formuleret 3 fine nationale mål for folkeskolen:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Vi er bekymrede for, at vi i Middelfart ikke vil rykke på de nationale mål, så længe andelen af ikke uddannede lærere er så stor.

Med venlig hilsen

Vends Herreds Lærerkreds

Værdierne i grafen er beregnet af Vends Herreds Lærerkreds på baggrund af data fra KRL om timelønnede stillinger.

Vi har brugt den forudsætning, at 89% af de timelønnede vikarer ikke er uddannet (jf. Rigsrevisionens beretning om folkeskolereformen), samt den, at 90% af de timelønnedes arbejde er undervisning.